Måned:september 2024
Jørgen Skadborg: Ny overenskomst giver arbejdsro i almen praksis Med et løft af den økonomiske ramme i almen praksis, skal praktiserende læger ikke frygte en ny overskridelse af økonomiloftet lige foreløbig. Det understreger PLO's formand. Samtidig gør han det klart, at den næste aftale skal være langt mere ambitiøs.
Overlæge: Vi har behov for et nationalt center for avancerede terapier Fremtidens behandlinger bliver mere individualiserede og mere komplicerede. Det kan lede til tab af ressourcer og spild af tid, hvis vi ikke samler viden om klinisk forskning i avancerede terapier og behandling med avancerede terapier i et nationalt center, så vi kan indsamle information og videndele både nationalt og internationalt, siger overlæge Peter Born.
Genterapier revolutionerer behandlingen af medfødt døvhed Flere medicinalselskaber har kastet sig ud i udvikling af genterapier til behandling af medfødt døvhed og inden for det seneste år fået ellers døvfødte børn til at kunne høre. Det er meget spændende, men vil indtil videre kun være egnet til få personer med medfødt høretab, siger professor og overlæge Jesper Hvass Schmidt.
Dansk stamcelleterapi til patienter med hjertesvigt viser lovende resultater Danske forskere har udviklet en ny form for stamcelleterapi til patienter med ikke-iskæmisk hjertesvigt med pumpefunktion under 40 pct. I det første pilotforsøg øgede stamcelleterapien markant patienternes pumpefunktion. Nu skal forskerne lave et endnu større forsøg.
Efter regeringens lovforslag om at afskaffe UTH-rapportering: Vi er ved at smide en unik ordning på gaden Den sanktionsfri rapporteringspligt bør bevares i lovgivningen, så vi kan bevare den grundlæggende tryghed for borgere og medarbejdere, skriver Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Skriv en kommentar
Glukagon driver fedtleverreduktionen ved kombineret vægttabsbehandling Dansk studie præsenteret som late breaking på EASD viser, at når man kombinerer vægttabsbehandlingerne GLP-1-receptoragonister og glukagon-receptoragonister, driver glukagon i sig selv hele reduktionen i mængden af fedtlever. I fremtiden vil vi formentlig skræddersy vægttabsbehandling til den enkelte ud fra tilstedeværelsen af komorbiditeter, siger forsker.
Late breaking på EASD: Additiv nyrebeskyttende effekt af at kombinere semaglutid med aldosteron FLOW-studiet har allerede slået fast, at tillæg af semaglutid til behandling med en SGLT2-hæmmer giver øget nyrebeskyttende effekt. Nu viser nye data fra FLOW-studiet, at tillæg af semaglutid til allerede eksisterende behandling med aldosteron-blokade også øger den nyrebeskyttende effekt. Vi kommer tættere på at skulle anbefale en kombination af fire lægemidler til personer med nyresygdom, siger forskningsleder Peter Rossing.
