Professor Jette Sandholm Kastrup er leder af et forskningsprojekt under Københavns Universitets stjerneprogram, der omhandler hjernen i sundhed og sygdom – nærmere betegnet de ionotrope glutamatreceptorer. De har stor betydning for hjernens kommunikationssystemer og er derfor et vigtigt udgangspunkt for strukturbaseret lægemiddeldesign. De ionotrope glutamatreceptorer (iGluRs) er af kritisk betydning for hurtig kommunikation mellem nerveceller og som sådan for normal hjernefunktion, fx tankevirksomhed og opfattelsesevne. På grund af deres centrale rolle i neurotransmission er iGluRs direkte involveret i udvikling og...
