Pengene skal anvendes til at forske i Parkinsons sygdom, som skyldes gradvis nedbrud af en særlig gruppe neuroner i midthjernen, som producerer stoffet dopamin. Formålet er at øge forståelsen af dannelsen af disse neuroner samt at identificere nye vækstfaktorer, som har betydning for både udvikling og overlevelse af dompamin-nerveceller i midthjernen. Forskerne håber at kunne medvirke til en række nye behandlinger af Parkinsons sygdom. Ingen nuværende behandling kan bremse nedbrydningen af midthjernecellerne.
