Jan Johannes Enghild er blevet udnævnt til professor i proteomics ved Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet, hvor han blev uddannet cand.scient. i 1987. Jan Johannes Enghild har arbejdet 13 år på Duke University, hvor han fortsat er adjungeret professor. I 2000 blev han rekrutteret af Molekylærbiologisk Institut på Aarhus Universitet. 51-årige Jan Johannes Enghild forsker i proteinernes funktion, strukturer og interaktion, også kaldet proteomics. Proteiner forvalter kroppens mange funktioner, hvor de fungerer som hormoner, signalstoffer, enzymer, transportmolekyler, antistoffer og strukturelle elementer,...
