Anders Wang Maarbjerg er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og kommer fra stillingen som chef for afdelingen for sundhedsøkonomi i Region Syddanmark. Med i bagagen til sit nye job har han 11 års solid erfaring med økonomistyring i sundhedsvæsenet. Anders Wang Maarbjerg får sin daglige gang på Slagelse Sygehus og fungerer derudover i tæt samarbejde med den øvrige sygehusledelse.
