Undersøgelse: Flere burde tage kolesterolmedicin Mere end 900.000 danskere med for meget kolesterol i blodet får ikke kolesterolmedicin, selv om de burde, og det koster liv. Det fastslår en ny undersøgelse fra Herlev Hospital foretaget for Hjerteforeningen.

»Rigtig mange dødsfald kunne undgås, hvis man behandlede med den rigtige medicin, « siger Hjerteforeningens forskningschef, Gorm Jensen, til DR Nyheder.

Forskere har fulgt knap 60.000 personer, som ikke i forvejen havde en hjertesygdom eller diabetes, og vurderet, om de var risiko for at få en hjertesygdom på grund af åreforsnævring.

»Næsten 90 procent af dem får ikke kolesterolsænkende medicin, selv om de er i højrisikogruppen, « siger overlæge på Herlev Hospital og professor på Københavns Universitet, Børge Nordestgaard, der har været med til at lave undersøgelsen.

Forskerne har fra 2004-2010 fulgt 58.750 danskere som ikke i forvejen havde hjertesygdom eller diabetes, og vurderet deres risiko for at få en hjertesygdom som følge af åreforsnævring. Forskerne har registreret, om denne gruppe fik kolesterolsænkende medicin som anbefalet i de lægefaglige retningslinjer.

Forskerne har også undersøgt, hvor mange, der får behandling men ikke burde få det. Og det tal er beskedent: Blot 26.000 danskere eller én procent af alle 40-80 årige danskere som får kolesterolsænkende medicin uden, at der er belæg for det, mener forskerne.

Skriv kommentar