BERLIN (Dagens Medicin) – Der kan måske være ræson i at lade diabetikere følge en endnu mere kulhydratfattig kur end hidtil anbefalet. Det indikerer resultater, som læge og ph.d.-kandidat Mads Thomsen fra Bispebjerg Hospital har fremlagt på årets EASD-kongres i Berlin.

»Resultaterne tyder på, at patienter med type 2-diabetes kan have glæde af en kulhydratreduceret diæt,« siger Mads Thomsen.

Det er ikke det første studie, der peger i den retning.

»Men der er også studier, der peger i den modsatte retning. Så der har været et behov for yderligere forskning og evidens,« siger Mads Thomsen.

I et forsøg på at få så sikre resultater som muligt er det studie, som Mads Thomsen nu præsenterer resultaterne af, designet på en måde, hvor forsøgspersonerne har fået udleveret den føde, de skulle indtage. Det står i modsætning til diætistvejledte studier, hvor en diætist har udleveret en kostplan, som forsøgspersonerne selv har haft ansvar for at følge. Det greb er en af styrkerne ved det studie, som Mads Thomsen har fremlagt resultaterne af.

»Problemet ved et diætistvejledt studie er, at når man selv står for at købe ind, så kan der nemt ske det, at man ikke får overholdt planen. Derfor har vi valgt at udlevere mad til forsøgspersonerne,« forklarer Mads Thomsen.

Det studier, han har præsenteret resultaterne af, er designet som et crossoverstudie, hvor 16 forsøgspersoner med metformin-behandlet type 2-diabetes i to dage har fulgt den almindeligt anbefalede diabeteskur, der indeholder 54 pct. kulhydrater. I andre to dage har de så fulgt en kur, der blot indeholder 30 pct. kulhydrater.

I løbet af de to gange to dages forsøg har forsøgspersonerne så fået foretaget kontinuerlige glukosemålinger hvert femte minut.

»Tidligere har man ofte anvendt langtidsblodsukkeret som markør, men det er et meget groft gennemsnit. Med de nye teknologiske muligheder kan vi få en detaljeret kurve over to døgn. Og det giver en masse spændende information, for ny forskning tyder på, at ikke blot gennemsnit, men også udsving, er vigtige.«

Da den kontinuerlige glukosemåling er en relativt ny teknologi, mangler der i nogen grad en videnskabelig konsensus omkring, hvilke mål der bedst anvendes til at vurdere den glykæmiske variabilitet, dvs. udsving i blodsukker. Derfor har Mads Thomsen også arbejdet med en række forskellige mål, som forskellige forskere har foreslået.

»På alle parametre har det dog vist sig, at den glykæmiske variabilitet hos mine forsøgspersoner har været lavere, når de har anvendt den særligt kulhydratfattige diæt, end når de har anvendt den gængse diabetesdiæt,« siger Mads Thomsen.