Kun omkring 50 pct. af den medicin, vi i dag giver til kræftpatienter, har den ønskede effekt. Resten af patienterne får kun bivirkningerne. Men hvem ønsker som kræftsyg at få en behandling, som ikke virker, og at skulle acceptere, at man som patient kun kan se frem til en forringelse af sin livskvalitet i den måske sidste tid, man har tilbage? Løsningen er at gøre behandlingen personlig, baseret på hver enkelt patients kræftknudes genetiske profil. Dermed kan vi sikre, at...
Er der et rationale for SSRI-præparater? Hvorfor er det så besværligt at få en rationel debat om lægers psykofarmaka-ordinationer til at sejle uden om småfornærmede insinuationer og den gode gamle floskel ‘min kliniske erfaring siger mig’?
Skriv en kommentarNår medicinsk faglighed konflikter med administrativ effektivitet Diskriminerer Syddansk Universitet personer med dysleksi i MCQ-testen ved optag på medicinstudiet?
Skriv en kommentarDanske klinikere bagud i højteknologisk forskning I Danmark er der ikke tradition for at bruge neutronspredning og synkrotronlys inden for forskning i life science. Det vil to nye anlæg i Lund forhåbentlig gøre op med.
Skriv en kommentar
Kronik: At leve med kræftens konsekvenser – senfølgernes skjulte epidemi Forfatterne til denne kronik har i en årrække ledet forskningscentre finansieret af Kræftens Bekæmpelse med fokus på senfølger. Sammen med over 40 kollegaer har de udarbejdet kliniske retningslinjer for fem generelle, tværgående senfølger efter kræft og kræftbehandling, som bliver præsenteret på Danske Kræftforskningsdage 29. august.
Skriv en kommentarPraktiserende læge til Sophie Løhde: ‘Misforståelserne’ dækker over reelle bekymringer Når stort set hele almen praksis, centrale sundhedsfaglige aktører og endda flere af aftalepartierne udtrykker dyb bekymring over Lovpakke II, så er det et varsel om reel modstand, og ikke blot kommunikationsproblemer, skriver Morten Jørgensen, praktiserende læge i Odense.
Skriv en kommentar
Kan du tilgive din AI? STIKPILLEN: Er vi klar til at tilgive kunstig intelligens, når den laver fejl, ligesom vi forventer at kunne tilgive os selv og hinanden, spørger Martin Vesterby.
Skriv en kommentar
Er aktiv dødshjælp i modstrid med lægens rolle? At afvise aktiv dødshjælp ud fra en spekulativ omend sympatisk formodning om, at man er bekymret for, hvad det vil betyde for læge-patientforholdet, er ikke overbevisende. Vi bør være åbne for, at en legalisering af aktiv dødshjælp og respekt for hjælp til livets afslutning faktisk kan øge patienternes tillid til lægerne.
1 kommentar
Hvorfor vil man kvæle fundamentet i sundhedsvæsenet? DEBAT: Almen praksis’ selvbestemmelse er ikke et problem der skal løses, men et fundament der skal bevares, og en kilde til potentiel endeløs ansvarlighed og drivkraft, skriver praktiserende læge Michael Schriver.
Skriv en kommentar
Private sundhedshuse kan mindske uligheden i sundhed i Vandkantsdanmark DEBAT: Regionerne bør udbyde driften af nye sundhedscentre til private aktører. Det handler ikke om at privatisere sundhedsvæsenet, men om at bruge alle samfundets kræfter til at sikre bedre og mere lige adgang til sundhed, skriver formand for Sundhed Danmark.
Skriv en kommentarPOCT er ikke løsningen i sig selv, men kan blive det, hvis vi tænker patienten først DEBAT: Hvis sundhedsreformens ambition om at flytte flere opgaver ud i primærsektoren skal lykkes, bør Point-of-Care Testing (POCT) og anden decentral diagnostik indgå som en del af en helhedstænkning. For teknologien gør ingen forskel i sig selv, men det gør samarbejde, kvalitet, faglighed og en struktur, der prioriterer patientens vej frem for systemets siloer.
Skriv en kommentar
Hvem bestemmer kvaliteten i almen praksis? DEBAT: Folketinget bør justere lovforslaget om det almenmedicinske tilbud. For det skal skrives ind, at almenmedicinske selskaber og institutioner skal inddrages i kvalitetsarbejdet, skriver Maria Krüger, næstformand i DSAM.
Skriv en kommentar
