Siden Rusland gik i krig mod Ukraine 24. februar, er flere millioner ukrainere flygtet fra deres hjemland, og mere end 25.000 er nu registreret ankommet til Danmark.
Denne situation har skabt behov for flere asylcentre og udbygning af de eksisterende.
Asylcentret i Ranum drives af Vesthimmerlands Kommune, der er operatør for Udlændingestyrelsen i hele Nordjylland samt Midt- og Vestjylland – fra Skagen til Århus.
Asylcenter Vesthimmerland er på grund af flygtningene fra Ukraine blevet udvidet med flere nye matrikler, deriblandt to forhenværende sygehuse i Dronninglund og Holstebro. I uge 20 åbner endnu et asylcenter i det netop lukkede sygehus i Herning.
Margrethe Nielsen, som er sundhedsfaglig leder på Asylcenter Vesthimmerland, har på den baggrund ansat seks nye sygeplejersker, hvilket er en fordobling af den sundhedsfaglige bemanding.
»Det er relativt let for mig at få sygeplejersker. De synes, det er udfordrende og spændende, fordi de hos os for alvor kan bruge deres faglighed,« lyder det fra den sundhedsfaglige leder.
Arbejdet med asylansøgere kræver erfarne og rutinerede sygeplejersker, da det er dem, der visiterer beboerne til sundhedsklinikken. De problemstillinger, sygeplejersken ikke selv kan klare, henvises til lægekonsultation, der foregår ca. en gang om ugen.
Læs også:
På job i Asylcenter Vesthimmerland: Konsultationer med snubletråde
»Én læge kan nå rigtig mange ting, når det er erfarne og dygtige sygeplejersker, der er i klinikken,« understreger Margrethe Nielsen.
Stort ansvar
Som ansatte på asylcentre har sygeplejersker et stort ansvar. De har mulighed for at ordinere medicin inden for visse rammer og opstarte behandlinger af simple problematikker, der er fastsat af den virksomhedsansvarlige læge fra vikarbureauet Medflex.
»Vi er utroligt glade for Medflex. Aftalen med dem betyder, at vores sygeplejersker altid kan ringe til en læge og drøfte en patient. Det giver tryghed for alle, hvis der sker noget akut,« siger Margrethe Nielsen.
Selv om sygeplejerskerne er erfarne, skal de lære at agere inden for andre sundhedsfaglige kriterier, end de har været vant til.
På asylcentrene gælder nemlig det såkaldte NUS-princip (nødvendig, uopsættelig, smertelindrende behandling).
Det betyder, at der ikke kan iværksættes særlig behandling udover smertelindring for lidelser, som asylansøgerne allerede havde, da de ankom til Danmark (eksempelvis galdesten, rygproblematikker og kronisk mavebetændelse). Ved akut lægelig indikation iværksættes naturligvis behandling. Det kræver, at man er skarp i sin observation og vurdering af den enkeltes behov.
»Beboerne får dog en rigtig god behandling, selv om vi har begrænsede muligheder. I mine ti år her har jeg ikke oplevet utilsigtede hændelser – eller at det sundhedsfaglige personale har forsømt at udføre en nødvendig behandling, understreger Margrethe Nielsen.
Gravide og børn behandles efter samme retningslinjer som danskere.
Meget administrativt arbejde
Ukrainerne er dog som regel meget kort tid i asylsystemet, da de hurtigt opnår opholdstilladelse.
Margrethe Nielsen fortæller, at de hurtige ind- og udflytninger giver en del administrativt arbejde. Hun anslår, at sygeplejerskerne bruger mere end 80 pct. af deres tid på dette.
Asylansøgere får nemlig midlertidige CPR-nr. nationalt og regionalt, og når de får opholdstilladelse, får de et nyt, rigtigt CPR-nr.
»Når de flytter ud i kommunen, får de et ydernummer med fra os, så deres nye læge kan indhente journal elektronisk ved henvendelse til os.«
Lige nu er det dog et helt banalt problem, der fylder: manglen på it-udstyr.
»Der er ventetid på alt, så vores it-afdeling har været i kælderen og finde nogle gamle computere, som de har fået op at køre igen,« fortæller Margrethe Nielsen.
