Formålet med projektet er at udvikle en ny behandling af grå stær. Grå stær er en sygdom, der rammer øjets linse og som skyldes, at linsens byggestene (proteinerne) er beskadigede. Ved grå stær er synet dårligt, fordi de beskadigede proteiner spreder lys i alle retninger, så nethinden ikke længere kan danne et skarpt billede. Line Kessel arbejder på at udvikle en ny behandling ved hjælp af laserlys. Grå stær er en hyppig øjensygdom, der i Danmark og andre rige lande...
