Ny professor: 20 pct. af transplantationerne ender med livstruende angreb Overlæge Henrik Sengeløv er nytiltrådt professor i hæmatologi. Han fortsætter sin forskning i, hvordan man kan forbedre forløbene for knoglemarvstransplanterede patienter.

Når patienter med leukæmi får en knoglemarvstransplantation, oplever de ofte store bivirkninger. Det vil Henrik Sengeløv arbejde på at ændre som nytiltrådt professor i hæmatologi.

»Problemet er, at lige så god knoglemarvstransplantation er til at helbrede maligne sygdomme, lige så store problemer giver i form af infektioner, og det såkaldte graft-versus-host-sygdom. Altså det forhold, at det nye immunapparat angriber kroppen. Det kan patienterne faktisk dø af.«

Henrik Sengeløv tiltrådte professoratet den 1. august 2019. Han fortsætter med både at forske og udføre klinisk arbejde på Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet:

»Det er en kæmpe fordel for mig at være klinisk ansat, samtidig med at jeg laver forskning i et professorat, så jeg rent faktisk går og behandler de patienter, der der indgår i projekterne. Det giver en nærhed til det, jeg forsker i og som er meget givende.«

Et spadestik dybere

Henrik Sengeløv forklarer, at mellem 50 til 70 pct. af patienterne får den såkaldte graft-versus-host-sygdom i forskellige grader. De rammes i et spektrum fra milde angreb til helt alvorlige. 

»De patienter, der får rigtigt alvorlige livstruende angreb, er maksimalt 20 pct. og de er det helt store problem for os. Jeg håber, at kunne komme  et spadestik dybere i identificeringen af de patienter, som vil løbe ind i problemer senere,« siger han.

De gode lymfocytter

I forskningen ser han blandt andet på antallet af immunceller, der transplanteres i knoglemarven til patienterne, og hvad det efterfølgende er for nogle celler, der vokser op. 

»Jeg har speciel interesse i innate lymfocytter, som er immunceller, der både bekæmper bakterier, men også kan lave et angreb mod den ondartede sygdom. Vi har lige publiceret forskning, der viser, at en solid opvækst af netop den gruppe lymfocytter giver en bedre overlevelse,« siger han.

Innate lymfocytter er en undertype af lymfocytter, som er i et mellemstadie mellem dem, der bekæmper bakterie og virus, og dem der genkender vævstyper. 

»De er gode, for de giver både et forsvar mod bakterie og virus, samtidig med at de kan dræbe leukæmiceller. Det er en fordel at få dem til at vokse kraftigt op.«

Udover innate lymfocytter indgår tarm-mikrobiomet og de hvide blodlegemers signalstoffer i projektet, forklarer han.

Professoratet er fra 1. august 2019 og er et samarbejde mellem Klinik for Blodsygdomme, Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Tiltrædelsesforelæsningen er den 24. januar 2020, og forelæsningen vil blive afholdt klokken 14 i auditorium 2 på Rigshospitalet, ifølge Henrik Sengeløv.

Skriv kommentar