Sæt mere fart på lægeuddannelsen Universitetet bør have et incitament til at sikre en hurtig gennemførelse af grunduddannelsen. Det skal kunne betale sig at indføre de ’manglende’ syge/reeksaminer

18/05/200703/08/2016

Lige nu raser debatten for/imod den nye speciallægeordning, hvor nye kandidater maksimalt må bruge fire år (inklusive et års turnus), inden de går i gang med speciallægeuddannelsen. I princippet kan man så ikke blive speciallæge, hvis ikke man følger fireårsreglen. Noget, der undrer mig meget, er, hvorfor man har været så forhippet på at afkorte speciallægeuddannelsen, at man slet ikke har kigget på selve medicinstudiet? Det er nemlig således, at med de nuværende taxameterregler (’STÅ-midler’) gives der den samme mængde...

Prøv Dagens Medicin gratis i 4 uger*

Du får fri adgang til alt vores indhold og vores daglige nyhedsbrev tilsendt i 4 uger.

Efter 4 uger fortsætter prøveabonnementet som et alm. betalingsabonnement, med mindre du opsiger forinden.

Prøv gratis i 4 uger

*Som læge/stud. med. er det digitale abonnement på Dagens Medicin helt gratis

Køb abonnement

Webabonnement

Digitalt abonnement med fri adgang til alt indhold
Dagligt nyhedsbrev direkte i din indbakke

Kun 4.420 kr/år (ex moms)

Avis- & webabonnement

Fri digital adgang + dagligt nyhedsbrev
Avis
Kun for autoriserede sundhedspersoner

Kun 4.970 kr./år (ex moms)

Firmaabonnement

Digitalt abonnement til firmaer og organisationer med 5 eller flere brugere
Bedste pris pr. bruger!

Fra 2.940 kr./år (ex moms)

Kontakt

E-mail: desk@dagensmedicin.dk

Nyeste indlæg

Kronik: At leve med kræftens konsekvenser – senfølgernes skjulte epidemi Forfatterne til denne kronik har i en årrække ledet forskningscentre finansieret af Kræftens Bekæmpelse med fokus på senfølger. Sammen med over 40 kollegaer har de udarbejdet kliniske retningslinjer for fem generelle, tværgående senfølger efter kræft og kræftbehandling, som bliver præsenteret på Danske Kræftforskningsdage 29. august.

Praktiserende læge til Sophie Løhde: ‘Misforståelserne’ dækker over reelle bekymringer Når stort set hele almen praksis, centrale sundhedsfaglige aktører og endda flere af aftalepartierne udtrykker dyb bekymring over Lovpakke II, så er det et varsel om reel modstand, og ikke blot kommunikationsproblemer, skriver Morten Jørgensen, praktiserende læge i Odense.

Kan du tilgive din AI? STIKPILLEN: Er vi klar til at tilgive kunstig intelligens, når den laver fejl, ligesom vi forventer at kunne tilgive os selv og hinanden, spørger Martin Vesterby.

Er aktiv dødshjælp i modstrid med lægens rolle? At afvise aktiv dødshjælp ud fra en spekulativ omend sympatisk formodning om, at man er bekymret for, hvad det vil betyde for læge-patientforholdet, er ikke overbevisende. Vi bør være åbne for, at en legalisering af aktiv dødshjælp og respekt for hjælp til livets afslutning faktisk kan øge patienternes tillid til lægerne.

Hvorfor vil man kvæle fundamentet i sundhedsvæsenet? DEBAT: Almen praksis’ selvbestemmelse er ikke et problem der skal løses, men et fundament der skal bevares, og en kilde til potentiel endeløs ansvarlighed og drivkraft, skriver praktiserende læge Michael Schriver.

Private sundhedshuse kan mindske uligheden i sundhed i Vandkantsdanmark DEBAT: Regionerne bør udbyde driften af nye sundhedscentre til private aktører. Det handler ikke om at privatisere sundhedsvæsenet, men om at bruge alle samfundets kræfter til at sikre bedre og mere lige adgang til sundhed, skriver formand for Sundhed Danmark.

POCT er ikke løsningen i sig selv, men kan blive det, hvis vi tænker patienten først DEBAT: Hvis sundhedsreformens ambition om at flytte flere opgaver ud i primærsektoren skal lykkes, bør Point-of-Care Testing (POCT) og anden decentral diagnostik indgå som en del af en helhedstænkning. For teknologien gør ingen forskel i sig selv, men det gør samarbejde, kvalitet, faglighed og en struktur, der prioriterer patientens vej frem for systemets siloer.

Hvem bestemmer kvaliteten i almen praksis? DEBAT: Folketinget bør justere lovforslaget om det almenmedicinske tilbud. For det skal skrives ind, at almenmedicinske selskaber og institutioner skal inddrages i kvalitetsarbejdet, skriver Maria Krüger, næstformand i DSAM.

Sundhedsvæsenet skal belønne læger for at gennemføre kliniske afprøvninger Debat: De ildsjæle, som gennemfører de vigtige kliniske afprøvninger, skal belønnes for at bidrage til nye patenter og virksomheder, og vejen skal banes for dem, så arbejdspladsen sikrer den nødvendige opbakning til at realisere de kliniske afprøvninger, skriver Mads Koch Hansen, direktør for Medicoindustrien.

Merete Nordentoft er fra marts 2022 ny forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab

‘No wrong door’ skal være et grundprincip i psykiatrien DEBAT: Det er på tide, at vi i psykiatrien får løst det grundlæggende problem, at behandlingsansvaret kan glide, og patienter kan henvises videre, uden at nogen tager helhedsansvaret.

Sådan undgår vi handlingslammelse i de nye sundhedsråd Politikere og embedsapparat er nødt til at forstå, at hvis de kommende 17 sundhedsråd skal lykkes med at omstille sundhedsvæsenet og styrke det nære sundhedsvæsen, så forudsætter det et opgør med de traditionelle hierarkiske ledelsesorganer og styringskæder. Og det begynder med noget så simpelt som et sæt fælles spilleregler.

På vej mod mindre tvang i psykiatrien med den samlede 10-årsplan? Den samlede psykiatriplan for 2020-2030 giver håb. Derfor er det afgørende, at der følger konkrete ressourcer med til at indføre planens mindre indgribende tvangsformer, og at de politiske ønsker omsættes til vejledninger, der er lette at bruge for det kliniske personale, så patienterne ikke føler, at der bliver anvendt magt mod dem på et vilkårligt grundlag, skriver Jacob Lund-Andersen, læge, Psykiatrisk Center Ballerup.

Forside » Opinion » Debat » Sæt mere fart på lægeuddannelsen