
Navne


Nyudnævnt professor i klinisk genetik skal forske i gener knyttet til arvelige hormonsygdomme Anja Lisbeth Frederiksen er udnævnt til professor ved Klinisk Institut, SDU og Genetisk Afdeling på OUH. Med det nye professorat vil Anja Lisbeth Frederiksen blandt andet fokusere på udvikling af forebyggelse og behandling af hyppigt forekommende sygdomme som f.eks. diabetes og knogleskørhed.

Medicinrådet får to nye medlemmer Landets fem regioner har udpeget to nye medlemmer til Medicinrådet. De er kliniske farmakologer og overtager efter Hanne Rolighed Christensen, som stopper, og Birgitte Klindt Poulsen, som er blevet næstformand.

Sjællands Universitetshospital får ny afdelingsledelse for Karkirurgisk Afdeling Chefsygeplejerske Christina Brosbøl Fridh og cheflæge Martin Græbe skal stå sammen i spidsen for den nye Karkirurgisk Afdeling, som fra nytår er udskilt fra Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Ny professor skal undersøge mekanismerne bag hjerte-kar-sygdom Tine Willum Hansen er tiltrådt som professor i klinisk fysiologi og nuklearmedicin ved Københavns Universitet.

Tidligere regionsdirektør får nyt job Annemarie Zacho-Broe har fået nyt job som senior advisor hos rådgivningspraksissen not a box. »Jeg ser meget frem til at møde kunder og samarbejdspartnere på de mange igangværende projekter nationalt og internationalt,« siger den nye senior advisor.

Region Nordjylland henter ny projektdirektør Asger Schou bliver ny projektdirektør i Region Nordjylland, og får som hovedopgave de næste tre år at styre og færdiggøre Hospitalsbyen i Aalborg Øst. Planen er, at det nye Universitetshospital skal stå færdigt i 2026.

Ny hospitalsdirektør i Hospitalsenhed Midt Brian Brøndum Møller bliver hospitalsdirektør for regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive fra 1. februar.

Ny cheflæge for Røntgen, Scanning og Nuklearmedicin på Esbjerg og Grindsted Sygehus Rikke Beese Dalby er ny cheflæge for Røntgen, Scanning og Nuklearmedicin på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
