
Nyheder

Sundhedsstyrelsen godkender alle sundhedsaftalerne Sundhedsstyrelsen vil følge erfaringerne med de nye sundhedsaftaler, som styrelsen netop har godkendt.
Politisk sundhedsaftale på plads i Nordjylland: Nu skal tingene til at ske Den nordjyske sundhedsaftale består af fem pejlemærker. Til september bliver der sat handling bag ordene, siger Per Møller (K) formand for Sundhed-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune og næstformand for sundhedskoordinationsudvalget.

Ny professor vil revolutionere studier af bivirkninger Dr.med. Anton Pottegård vil med sit nye professorat bl.a. automatisere studier af bivirkninger – uafhængigt af de klassiske bivirkningsindberetninger. Det skal afdække skjulte bivirkninger som for eksempel cancer årtier efter endt brug af lægemidler.

Fodbold er effektiv medicin for kvinder med prædiabetes Nyt studie fra SDU viser, at fodbold er en effektiv træningsform for 55-70-årige kvinder med prædiabetes. På 16 uger opnår de fremgang i kondital, blodtryk, fedtprocent og kolesterol.

Alle undersøgelser samme dag er vejen frem for diabetespatienter Patienterne er glade for at få samlet deres mange undersøgelser på samme dag, viser rapport fra Sundhedsstyrelsen. Formand for endokrinologerne håber, at merværdien for patienter ved sammedagsforløb på sigt kan stå mål med de ekstra ressourcer.

Kirurg bypassede kommandovejen og afleverede protestbrev direkte til regionsformanden Ordet bypass blev brugt i en anden betydning, da thoraxkirurg Per Hostrup Nielsen besluttede sig at aflevere et kritisk brev fra 59 kirurger på Aarhus Universitetshospital direkte til regionens politiske chef, regionsrådsformand Anders Kühnau (A).

Kirurgien i Aarhus er under pres Mangel på plejepersonale, dårlig udnyttelse af operationslejerne og ny organisation har ført til 5000 aflyste operationer i år og protester fra 59 kirurger på Aarhus Universitetshospital. Hospitalsdirektør erkender, at kapaciteten endnu ikke er tilfredsstillende, og at det er svært at sætte dato på, hvornår den vil blive det.

Overflødigt kropsfedt øger risikoen for depression Jo mere fedt, du har på kroppen, desto større er din risiko for at udvikle depression, fastslår nyt studie. Resultatet skal hjælpe med at komme fedmeepidemien til livs, siger forsker bag studiet.
