Dagens Medicin refererer i nr. 17/2016 en stor kvantitativ dokumentation af flygtningebørns kontakt til børne- og ungepsykiatrien. Konklusionen er, at disse børn henvises til udredning og behandling meget sjældnere end børn fra ikke-flygtningefamilier. Journalisten konkluderer, at dette måske skyldes sprogproblemer og kulturforskelle. Problemet er dog mere omfattende end sprog- og kulturproblemer, og undersøgelsen har også klart angivet dens afgrænsede målgruppe. Undersøgelsen omfatter førstegangskontakt af patienter til en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling eller en privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiater eller psykolog. Da...
Aldersdiskriminationen trives Flere højt estimerede kolleger, overlæger og professorer oplever nu opgørets time og må gå deres bodsgang til mødelokalet, alene på grund af deres alder – ikke på grund af deres faglige virke og kvalitet.
Skriv en kommentar
Kollateralskade – uddrag fra samfundets sygejournal De professionelles nødråb høres fra så godt som alle specialer i klinisk praksis, og man kan frygte, at idealerne ligger for døden. Protester og eksempler på ulydighed er heldigvis sundhedstegn i sygejournalen for et samfund, der afventer bedring.
Skriv en kommentarTid til nytænkning i almen praksis Der må tænkes i langt mere fleksible alternativer, inden almen praksis med mange lægers pensionering går ind i den terminale fase.
2 kommentarerLønsumsafgiften som et problem for rekruttering til praksis De praktiserende læger sakker flere millioner kroner bagud over 30 år i sammenligning med kollegaen på hospitalet.
1 kommentar
Kronik: At leve med kræftens konsekvenser – senfølgernes skjulte epidemi Forfatterne til denne kronik har i en årrække ledet forskningscentre finansieret af Kræftens Bekæmpelse med fokus på senfølger. Sammen med over 40 kollegaer har de udarbejdet kliniske retningslinjer for fem generelle, tværgående senfølger efter kræft og kræftbehandling, som bliver præsenteret på Danske Kræftforskningsdage 29. august.
Skriv en kommentarPraktiserende læge til Sophie Løhde: ‘Misforståelserne’ dækker over reelle bekymringer Når stort set hele almen praksis, centrale sundhedsfaglige aktører og endda flere af aftalepartierne udtrykker dyb bekymring over Lovpakke II, så er det et varsel om reel modstand, og ikke blot kommunikationsproblemer, skriver Morten Jørgensen, praktiserende læge i Odense.
Skriv en kommentar
Kan du tilgive din AI? STIKPILLEN: Er vi klar til at tilgive kunstig intelligens, når den laver fejl, ligesom vi forventer at kunne tilgive os selv og hinanden, spørger Martin Vesterby.
Skriv en kommentar
Er aktiv dødshjælp i modstrid med lægens rolle? At afvise aktiv dødshjælp ud fra en spekulativ omend sympatisk formodning om, at man er bekymret for, hvad det vil betyde for læge-patientforholdet, er ikke overbevisende. Vi bør være åbne for, at en legalisering af aktiv dødshjælp og respekt for hjælp til livets afslutning faktisk kan øge patienternes tillid til lægerne.
1 kommentar
Hvorfor vil man kvæle fundamentet i sundhedsvæsenet? DEBAT: Almen praksis’ selvbestemmelse er ikke et problem der skal løses, men et fundament der skal bevares, og en kilde til potentiel endeløs ansvarlighed og drivkraft, skriver praktiserende læge Michael Schriver.
Skriv en kommentar
Private sundhedshuse kan mindske uligheden i sundhed i Vandkantsdanmark DEBAT: Regionerne bør udbyde driften af nye sundhedscentre til private aktører. Det handler ikke om at privatisere sundhedsvæsenet, men om at bruge alle samfundets kræfter til at sikre bedre og mere lige adgang til sundhed, skriver formand for Sundhed Danmark.
Skriv en kommentarPOCT er ikke løsningen i sig selv, men kan blive det, hvis vi tænker patienten først DEBAT: Hvis sundhedsreformens ambition om at flytte flere opgaver ud i primærsektoren skal lykkes, bør Point-of-Care Testing (POCT) og anden decentral diagnostik indgå som en del af en helhedstænkning. For teknologien gør ingen forskel i sig selv, men det gør samarbejde, kvalitet, faglighed og en struktur, der prioriterer patientens vej frem for systemets siloer.
Skriv en kommentar